Hestetandplejer Carina Reimer
*Carina stopper som tandplejer pr. 1/8-24.*
Carina er gift med Carsten og sammen har de to dejlige piger fra 2007 og 2010.
De bor på en ejendom ved Jels syd for Kolding, hvor de selv har tre heste/ponyer.
Hun fik sin første pony da hun var 10 år og interessen for heste er holdt ved. Sporten har været lidt "all-round” lige fra pony dressur, spring, hubertusjagt, ringridning, langdistance til væddeløb, som så udviklede sig til, at hun har trænet galop heste i en årrække, tog selv jockey licens og red løb.
I år 2000 var Carina på sit livs rejse til Australien, hvor hun trænede polo heste. Der opdagede hun for første gang hvor stor betydning tandpleje har for hestens kunnen. Hun fik så lov at følge denne tandplejer i en periode af hendes ophold, og fandt det utrolig spændende.
Skæbnen ville så at hun sprang fra sygeplejeuddannelsen og kom i lære som Hestetandplejer i år 2003, og knap 3 år efter, i 2005 kunne hun kalde sig certificeret hestetandplejer ved IAED I Oxford England. 3. hestetandplejer i Danmark. Hun havde en drøm og fulgte den.
Carina arbejder i Jylland og på Fyn, med udgangspunkt i Sønderjylland.
Du kan læse mere på Carina's hjemmeside: www.hestetandlaegen.dk